Enårig rapgræs

Græsarternes kendetegn.
Klik for stor udgave.

Latin: "Poa annua"

 

Selv om enårig rapgræs egentlig er et kulturgræs, betragtes det som et ukrudtsgræs, hvorfor det ikke medtages i nogen standardblandinger.  

Enårig rapgræs har en meget lav kulde-, tørke- og sygdomstolerance og bladene er lysegrønne.  

Den tåler meget lav klippehøjde - ned til 3 mm, hvor den endog er i stand til at sætte frø.  

Den kan på greens blive meget skudtæt. og den trives godt ved et højt kalk- og gødningsniveau og ved hyppig vanding.  

Ses ofte på jorde med dårlig struktur, på vandlidende jorde, og hvor der forekommer filtlag.

Bladleje:
Sammenlagt.

Skedehinde:
Afrundet og let savtakket, 2-5 mm.

Bladtænder:
Ingen.

Bladskede:
Sammentrykt.

Bladplade:
Lysegrønne blade lige brede i hele længden brat tilspidset i bådformet spids. Med køl. Bladene er ofte tværrynkede og langs bladets midternerve ses to tydelige lysspor, når bladet holdes op mod lyset.

Vækstform:
Tuedannende.