Gode råd om etablering
Ved etablering af alle former for afgrøder er det meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt og man er omhyggelig med såningen, så der opnås en god kontakt mellem frø og fugtig jord.
Det gælder uanset, om afgrøden skal anvendestil vildtpleje, dækafgrøde eller til landbrugsmæssige formål.
Før man starter jordbehandling på et givet areal, bør man sikre sig, at der ikke findes ondartet rodukrudt, som f.eks. kvik og tidsel. Findes der kvik, bør arealet sprøjtes med f.eks. Roundup, ellers kan kvikken i løbet af kort tid få overtaget og al arbejde kan være spildt.
Såtidspunkt
De fleste arter kan sås i april måned, når jorden er bekvem og jordtemperaturen har nået 8-10⁰C.
Ved for tidlig såning vil frøene blot ligge i jorden og først spire frem senere og man risikerer, at ukrudtet får overtaget. På lettere jorde bør man dog så i begyndelsen af perioden for at udnytte jordfugtigheden, mens man på bedre jorde med fordel kan så lidt senere.
Udsædsmængde
- Fodermarvkål sået tyndt giver veludviklede planter.
Det er vigtigt for et godt resultat, at der ikke sås for tæt. Hvis det sker, vil de fremspirende planter ofte blive til små dårligt udviklede planter.
Konkurrencen om vand, næring og lys bliver for hård, så planterne udvikles ikke optimalt. Omvendt vil en alt for tynd plantebestand give plads til ukrudtet og det kan være en aggressiv ukrudtsart, der med tiden tager over.
De anbefalede udsædsmængder, der ses i skemaet, er gældende ved udsåning med maskine, hvorved det er lettere at få frøene placeret i den rigtige dybde og at udså den rigtige mængde, der passer til arealet.
Håndudsåning er også en mulighed og her skal man rive frøene ned (små frø ikke for dybt) og tromle efterfølgende for at skabe kontakt mellem frø og fugtig jord.
Gødskning
Før såning vil det som regel være en fordel at tilføre gødning - f.eks. ca. 3 kg NPK-gødning pr. 100 m2. Bælgplanter samler selv kvælstof og skal derfor gødskes med 3 kg PK-gødning pr. ha.
Podning
Bælgplanter kan vha. knoldbakterier på rødderne selv samle kvælstof fra luften, hvilket betyder, at bælgplanter ikke skal gødskes med kvælstof.
For enkelte bælgplanters vedkommende – f.eks. lupin - findes disse bakterier ikke nødvendigvis i jorden i forvejen. Har der tidligere været lupin på arealet, behøver man ikke pode, da bakterierne så allerede er til stede i jorden. Har der ikke været lupin, bør frøene podes for at kunne vokse tilfredsstillende - et brev med podemiddel kan købes sammen med frøene. På emballagen er en vejledning for, hvordan podningen foretages.
Lucerne-frø er normalt podet i forvejen.
Slåning
Nogle planter - f.eks. stauderug, græs og kløver - kan med fordel slås for at holde afgrøderne “unge”. Nye friske skud er meget mere attraktiv føde for vildtet.