Heste Strukturgræs
Heste Strukturgræs (varenr. 406667) er en specialblanding, der er beregnet til hesteracer, der dårligt tåler de almindelige hesteblandinger og til heste, der har behov for strukturrigt græs.
Problemet med de almindelige hesteblandinger kan for visse racer være, at hestene ikke tåler rajgræssets høje indhold af sukker - især fruktan. Dette kan resultere i forfangenhed, som er en smertefuld lidelse, der går i hovene og i værste fald kan hestene dø heraf.
Heste Strukturgræs indeholder flere græsarter, der bidrager med struktur og blandingen er velegnet til wrap, hø og afgræsning.
Til 2012 er rajsvingel Hykor erstattet af den nye strandsvingel Swaj. Strandsvingel kendetegnes ved at være en endnu mere robust græsart til alle jordtyper. Swaj bidrager bl.a. med struktur og højt udbytte.
Heste Strukturgræs består af:
- 20% strandsvingel, Swaj
- 20% timothe, Ragnar
- 20% engsvingel, Liherold
- 15% alm. rajgræs, sildig, Licarta
- 15% engrapgræs, Lato
- 5% rødsvingel, Tagera
- 5% hundegræs, Donata
Udsædsmængde i dæksæd om foråret er ca. 25 kg/ha.
Udsædsmængde ved udlæg i renbestand ca. 30 kg/ha

