Minotaure, orange
Minotaure (varenr. 351505) er en ny orange foderroe, der er afprøvet i danske forsøg i 2010 og 2011.
Minotaure er en meget glat roe, der sidder meget ensartet i jorden.
Vedhængende jord ved optagning ønskes så lavt som muligt. Faktorer, der påvirker dette, er rodfurens dybde, grenethed og glathed. Minotaure har i de to års forsøg en meget lille andel af vedhægende jord, hvilket er en god egenskab.
Tørstofprocenten i roden er ca. 17%. Rodudbyttet er i gennemsnit af to års forsøg 6% højere end i målesorten Magnum. Minotaure adskiller sig fra Magnum ved at have et mindre udbytte af roetop.
Minotaure er fra den franske producent bejdset med Gaucho, Rovral og Tachigaren.
Minotaure fås i pakker á 50.000 frø, dvs. der skal ca. udsås 2 pakker pr. ha.
