Høsttips til frø
Hvornår skal der høstes?
|
|
Dage fra skridning til blomstring |
Blomstrings-tid |
Dage fra blomstring til skårlægning |
Dage fra blomstring til direkte høst |
|
Alm. rajgræs |
15 |
3-4 |
33 |
40 - 45 |
|
Alm. rapgræs |
20 |
Primo juni |
20 |
- |
|
Engrapgræs |
16 |
Medio juni |
25 |
- |
|
Engrapgræs |
16 |
Medio juni |
25 - 33 |
35 - 40 |
|
Engsvingel |
15 |
Medio juni, 3-4 dg. |
24 - 29 |
29 - 34 |
|
Hundegræs |
21 |
Medio juni, 8 dg. |
25 |
- |
|
Hvidkløver |
Skårlægning senest 28 dg. efter maksimalt bitræk |
23 - 28 |
- |
|
|
Rødkløver |
|
Ultimo juli |
30 - 35 |
42 |
|
Ital. rajgræs |
15 |
Medio juni |
30 |
35 - 40 |
|
Rødsvingel |
21 |
Medio juni, 8 dg. |
25 |
33 - 35 |
|
Stivbl. svingel |
20 |
Primo juni, 8 dg. |
20 - 25 |
30 - 33 |
|
Strandsvingel |
|
Medio juni, 3-4 dg. |
25 |
33 - 35 |
|
Timothe |
19 |
Fra ultimo juni |
35 |
- |
Kendetegn for græsfrøets modenhedsudvikling
|
|
Kernen |
Vandindhold i frøene |
Strå |
Drysning |
|
Grønne umodne frø |
Mælkeagtig |
45-50 % |
Grønt |
Ingen |
|
Tidl. grønmoden |
Voksblød |
35-45 % |
Grønt |
Ingen |
|
Grønmoden |
Voksagtig |
25-35 % |
Grønligt |
Begyndende |
|
Gulmoden |
Fast |
20-25 % |
Gulligt |
En del |
|
Fuldmoden |
Fast/hård |
u. 20 % |
Gult/tørt |
Stor |
Vigtige krav til høstforberedelse
- Undgå problemukrudt og forureninger
Foretag fraskæringer af randområder/pletter med ”forureninger”, og høst altid sådanne områder til sidst for at undgå unødig forurening!
”Ikke-bekæmpet” spildkorn kan evt. ”høstes” 10-14 dage inden egentlig høst på tør jordbund, såfremt spildkornet (eller andre uønskede plantearter) står op og frøet er gået passende i leje. Den høstede vare kan blot snittes, og vil kun sjældent kunne udgøre en reel risiko for frøets renhed. Iblanding af uønskede græsser, ukrudtsfrø mv., kan også ske via maskiner, tørreri og transportsystemer, husk derfor grundig rengøring af dette , både før, under og efter høst!
- Direkte høst eller skårlægning
I princippet kan alle frøafgrøder skårlægges, men forhold som bl.a. frøgræsart, jordens ensartethed og afgrødens almene lejesædsforhold, vejrlig omkring høst og ikke mindst ejendommens tørrerifaciliteter, kan være afgørende for valget skårlægning eller direkte høst.
Typisk anvendte høstmetoder
|
|
Alm. slåmaskine |
Skive- slåmaskine |
Selvkørende skårlægger |
Direkte høst |
Skårløfter |
|
Alm. rajgræs |
x (1) |
x (1) |
x |
xxx |
|
|
Alm. rapgræs |
xxx |
xx |
|
|
|
|
Engrapgræs |
xxx |
xxx |
x (3) |
x (4) |
x |
|
Engsvingel |
|
|
xxx |
xx (2) |
|
|
Hundegræs |
|
|
xxx |
|
|
|
Hvidkløver |
xxx |
xxx |
|
|
X |
|
Ital./hybr. rajgræs |
|
|
xxx |
xx (2) |
|
|
Rødkløver |
|
|
|
xxx |
|
|
Rødsvingel |
|
|
x (3) |
xxx |
x |
|
Stivbl. svingel |
|
|
x |
xxx |
x |
|
Strandsvingel |
|
|
xxx |
xx (2) |
|
|
Timothe |
|
|
xxx |
|
|
X Kan anvendes under visse betingelser
XX Mindre anvendt metode, men kan anvendes
XXX Oftest anvendt og meget velegnet
(1) Høst efter kort tids vejring
(2) Afgrøden skal være gået helt i leje
(3) Kun ”hængende” afgrøde med fare for dryssespild i stærk vind
(4) Kan anvendes i korte plænesorter
Skårlægning
Skårlægning foretrækkes i følgende tilfælde:
- Ved spildsomme arter der normalt er stående ved høst og som har et højt vandindhold, når dryssespild sætter ind (timothe og hundegræs)
- Hvor marken er uensartet og/eller delvist stående (engsvingel og strandsvingel, alm. rajgræs, ital. rajgræs/hybrid rajgræs)
- Hvor det er nødvendigt af hensyn til tærskningen (rapgræsserne)
- Rapgræsserne, der ofte afmodner meget uens, skårlægges oftest med skiveslåmaskine el. slåmaskine i dug for at reducere spildet. Ved skiveslåning er der endvidere mulighed for underskæring af afgrøden i fugtige vejrperioder.
- Hvor tørrerikapaciteten vanskeliggør en omgående efterbehandling med beluftning og tørring
- Skårlægning af overmodne afgrøder bør foretages i dug
- I ustabile vejrperioder kan skårlægning undertiden medføre risiko for at frøet ”tvinges” til en længere vejringstid - med risiko for spiring i skåret.
Direkte høst
Direkte høst foretrækkes i følgende tilfælde
- I afgrøder med ensartet fuld afmodning, hvilket forudsætter, at marken er jævnt gødet, lejesæden ens hen over marken, så dryssespild minimeres.
- Kræver tørrerifaciliteter til omgående beluftning efter tærskning.
- Ved direkte høst er vandprocenten i varen ofte højere end efter skårlægning, hvorfor fremkørselshastigheden (kapaciteten) ofte er lavere ved direkte høst.
- Renheden er ofte højere ved direkte høst kontra skårlagte afgrøder p.g.a. vandindholdet
- Ved forekomster af kvik i marken er risikoen for at disse vil kunne findes i den høstede vare mindre ved direkte høst kontra skårlægning, hvor kvikfrøene ”tvangsmodnes”. Specielt i tidlige arter/sorter kan man ved en nænsom tærskning reducere indholdet af kvikfrø i varen.
Tidspunkt for skårlægning
Skårlægning skal helst ligge så tæt på balancepunktet mellem tilvækst i umodne frø og et uundgåeligt dryssespild ved skårlægning. Skårlægges for tidligt, mistes der tilvækst i frøet. Skårlægges der for sent, øges dryssespildet.
Vandprocenten i frøet vil på det rette skårlægningstidspunkt være omkring 30-40% i normalt høstvejr (højest i spildsomme arter). Frøene vil da være voksagtige og en mindre del af frøene vil være løstsiddende, så der sker et mindre spild ved færdsel i marken. Marken ændrer på dette tidspunkt farvekarakter - afhængig af art.
Typiske kendetegn ved modenhed
For de enkelte frøarter er der særlige kendetegn til bestemmelse af skårlægnings- og høsttidspunktet. Dette tidspunkt er dog ud over arten, stærkt afhængig af sort, jordbundsforhold, klima, gødningsforhold mv. og kan derfor variere.
DET KORREKTE HØSTTIDSPUNKT ER,
NÅR FRØSPILDET ER LIGE SÅ STORT SOM TILVÆKSTEN!
|
|
Modner typisk |
Kendetegn ved modning |
|
Alm. rajgræs |
Høst 20/7 – 15/8
Stor sorts- variation
Skårlægning |
Alm. rajgræs modner ret uens, men er ikke særlig spildsom, hvis afgrøden er gået ensartet i leje. Såfremt marken er gået ensartet i leje, bør direkte høst ikke påbegyndes for tidligt, da tilvæksten i frøene er relativ høj i de sidste dage inden høst. Modningen kendetegnes ved at frøene løsner sig og let falder af ved et slag i hånden eller ved færdsel i marken. Det afslåede frø har en voksagtig konsistens. Flere sorter (især sildige) har på dette tidspunkt endnu et noget grønligt skær i strået. Eventuel skårlægning foretages i tvemodne marker, f.eks. med skiftende bonitet (+/- lejesæd), når frøene er voksagtige og inden nævneværdig dryssespild begynder. Vejringstiden på skår er 3-7 dage. |
|
Alm. rapgræs |
Skårlægning ca. 1/7 |
Afgrøden får et rødviolet skær og en del af frøene sidder løse. I kraftige marker kan modningen være noget uens, så de nederste toppe bevarer en grønlig farve til trods for, at frøet er modent. Ved modenhed er kernen fast og voksagtig. Er ret spildsom ved overmodenhed. Vejringstiden på skår er 10-14 dage |
|
Eng-rapgræs |
Skårlægning 1/7 – 10/7 |
Afgrøden får et gulligt til gulbrunt skær. Frøene i toppen falder af ved et let slag i hånden. Er ikke særlig spildsom. I kraftige marker vil de nedre frøtoppe blive forhalet i modenhedsudviklingen når skårlægningen finder sted. Vejringstid på skår er 10-14 dage |
|
Engsvingel |
Skårlægning 8/7 - 15/7
Direkte høst 15/7 - 20/7 |
Skårlægning: Frøene begynder at drysse ved et let slag i hånden eller ved færdsel i marken. Kernen får en voksagtig konsistens, selvom strået endnu er grønligt (grønmoden). Vejringstid på skår er 4-8 dage. Høst hellere to dage for tidligt end for sent, da engsvingel er meget spildsom! Direkte høst:: ca. 5-7 dage efter skårlægningstidspunktet. Er meget spildsom, hvorfor afgrøden bør være gået ensartet i leje ved direkte høst. En let/kraftig vind kan medføre stort dryssespild, hvis afgrøden ”rejser sig”. |
|
Hunde-græs |
Skårlægges 5/7 - 12/7 |
Ca. 25 dage efter blomstring skårlægges hundegræs. Frøene får da et gulbrunt skær. Bladene visner og frøene bliver voksagtige. Ved et let slag i hånden eller færdsel i marken falder frøene let af. Sidste del af modningsforløbet går ofte hurtigt, hvorfor daglige tilsyn må tilrådes. Er meget spildsom. Lang stub og bredt skår afsættes ved skårlægning for at forbedre vejringsforholdene. Vejringstid 12-14 dage. |
|
Hvidkløver |
Skårlægning 5/7 - 12/7 |
Fra fuld blomstring/bestøvning til modenhed går der 21-28 dage. Skårlægningstidspunktet er senest 28 dage efter maksimalt bitræk (noter derfor altid datoen). Vejringstid på skår er ca. 5-8 dage. Ved høst bliver hovederne brune. Af de enkelte frøstilke i hovedet skal min. 25 % af dem være brune (gerne halvdelen), og frøene skal være grøngule til gule. Skårlæg om muligt i en stabil vejrperiode, så en hurtig nedvisning kan opnås. |
|
Ital./hybr. rajgræs |
15/7 - 25/7 |
Kernen skal være fast og voksagtig. Vandprocenten vil ofte være høj (omkring 30-35%). Et vist dryssespild må accepteres. Noget spildsom, hvorfor tvemodne marker bør skårlægges. Vejringstid på skår er 3-7 dage. |
|
Rødkløver |
Høst ca. 1/9 |
Rødkløver blomstrer over en lang periode fra midten af juli. Fra dette tidspunkt går ca. 5-6 uger til direkte høst efter forudgående nedvisning med f.eks. 3,0 l Basta i 400 l vand/ha. Modningen kendetegnes ved, at hovederne bliver mørkebrune og frøene får et gult til violet skær ca. 8-12 dage efter nedvisningen. |
|
Rødsvingel |
12/7 - 20/7 |
Høstes normalt direkte. Er høstmodent når marken får et gulbrunt skær, frøene bliver faste og vandindholdet vil ofte være under 20%. Det røde skær skal stort set være væk. Rødsvingel er normalt ikke særlig spildsom, men kan dog blæse af på udsatte arealer i opretstående afgrøder. Ved for tidlig høst kan rentærskning og adskillelse på rystere være vanskeligt. Forudgående skårlægning kan anvendes, hvor tørrerifaciliteterne ikke tillader en nedkøling/tørring umiddelbart efter tærskning. En del af frøene vil på skårlægningstidspunktet falde af ved et let slag med toppen i hånden eller ved færdsel i marken. Undgå tykke skårlægningsskår for at fremme vejringen, som tager 8-12 dage. |
|
Stivbl. svingel |
5/7 - 12/7 |
Høstes normalt direkte. Er høstmodent når marken får et gulbrunt skær, frøene bliver faste og vandindholdet vil ofte være under 20%. Rødsvingel er normalt ikke særlig spildsom, men kan dog blæse af på udsatte arealer i opretstående afgrøder. Ved for tidlig høst kan rentærskning og adskillelse på rystere være vanskeligt. Forudgående skårlægning kan anvendes, hvor tørrerifaciliteterne ikke tillader en nedkøling/tørring umiddelbart efter tærskning. En del af frøene vil på skårlægningstidspunktet falde af ved et let slag med toppen i hånden eller ved færdsel i marken. Undgå tykke skårlægningsskår for at fremme vejringen som tager 8-12 dage. |
|
Strand-svingel |
Skårlægning 8/7 - 12/7
Direkte høst 12/7 - 17/7 |
Blomstrer midt i juni og er moden ca. 4 uger efter. Er meget spildsom ved høst, hvorfor uensartede og stående afgrøder bør skårlægges. Vejringstid på skår er 3-6 dage. Modningen kendetegnes ved, at frøene begynder at drysse af ved et let slag i hånden eller ved færdsel i marken. Frøhviden får en voksagtig konsistens, selvom strået endnu er grønligt (grønmoden). Lidt senere i gulmodenhedsstadiet øges risikoen for dryssespild, p.g.a. faren for at afgrøden ”rejser sig” , og at vinden eller slagregn kan piske frøene af. Direkte tærskning er derfor mest velegnet i ensartede og liggende afgrøder. |
|
Timothe |
25/7 - 1/8 |
Skårlægningstidspunktet er ca. 5 uger efter blomstring. Marken får da et brunligt udseende, den enkelte dusk bliver gråbrun, og i ca. halvdelen af duskene sidder frøene i den øverste ½-1 cm af dusken løse eller er faldet af. Ved fuldmodenhed sidder frøene meget løse. Vejringstid på skår er min. 14 dage. Direkte tærskning frarådes, men kan undertiden anvendes i overmodne afgrøder, men med risiko for beskadigelse af de umodne frø samt med højere vandprocent. |
Vandprocenter, rumvægte, gns. rensesvind
|
|
”Typisk vandprocent” ved direkte høst |
Råvarevægt kg/10 ltr. |
Råvarevægt kg/12 ltr. |
Gns. rensesvind |
|
Alm. rajgræs |
20 - 25 % |
3,00 |
3,6 |
19 % |
|
Alm. rapgræs |
|
1,50 |
1,8 |
44 % |
|
Engrapgræs |
15 – 20 % |
2,00 |
2,4 |
26 % |
|
Engsvingel |
25 – 30 % |
2,75 |
3,3 |
21 % |
|
Hundegræs |
|
2,25 |
2,7 |
22 % |
|
Hvidkløver |
|
4,50 |
5,4 |
29 % |
|
Ital./hybr. rajgr. |
25 – 35 % |
3,00 |
3,6 |
15 % |
|
Rødkløver |
|
5,00 |
6,0 |
18 % |
|
Rødsvingel |
15 - 18 % |
2,00 |
2,4 |
19 % |
|
Stivbl. svingel |
|
1,75 |
2,1 |
19 % |
|
Strandsvingel |
25 - 30 % |
2,50 |
3,0 |
30 % |
|
Timothe |
|
4,00 |
4,8 |
24 % |
Ikke alene vand- og rensesvindsprocenterne varierer naturligvis, men også rumvægten varierer efter sort og vækstforhold i den enkelte art, og skal således tages som et fingerpeg om renvaren. Ved ”stort” indhold af tunge urenheder som f.eks. jord (muldvarpeskud), korn, afskallede frø og enårig rapgræs bliver rumvægten højere. Er rumvægten for lav, er der sandsynligvis for mange avner, og andet skidt i, og undersoldet lukkes evt. lidt!
Husk på, at det lønner sig at levere en ”ren” råvare. Frøfirmaets renseomkostninger pr. time øges med stigende antal urenheder i råvaren. Jo mere renstrået og ensartet en afgrøde er, jo højere renhed kan nås uden spild til følge i høst! Eksempelvis vil store mængder bundgræs alt andet lige medføre større rensesvind!
Grundindstilling af mejetærsker
Affalds-fraktioner
Skumsold: Primært halm- og strådele
Rensesold: Primært topskud og små stængeldele
Luft: Primært avner, snuller og andre lette bestanddele
Bundsold: Sand, små ukrudtsfrø (primært enårig rapgræs og andre støvlignende partikler)
Pinde-triør: Strådele og kvik med stak
Ukrudts-triør: Primært enårig rapgræs og andet småukrudt samt afskallede græskerner.
Luftmængden kan avleren selv regulere.
For alm. rajgræs' vedkommende vejer avnerne max. 100 kg /m3, hvor renvaren i rajgræs typisk vejer 325-375 kg/m3. Der er således stor vægtforskel på avner og kerner, hvoraf man hurtigt kan konkludere, at der kan og skal tilsættes meget luft på soldene for at opnå en rimelig renvare.
Vandprocenter
Husk straks efter tærskning at få frøet kølet ned (2-3 dage) og senere tørret ned!
Normer for vandindhold iflg. kontraktbetingelserne:
- Græsfrø: Leveret inden 1. sept. max. 12% vand og leveret efter 1. sept. max. 13%
- Kløverfrø: max. 12%
- husk på, at nedtørret frø kan ”slå sig”, ligesom det er velkendt for kornafgrøderne. Tør derfor varen 1-1,5% længere ned end angivet.
Efter endt tørring og nedkøling, bør blæseren og sidekanalerne lukkes. Det er for at undgå, at der trækker unødig fugtig luft med ind i lagervaren, hvilken kan hæve vandindholdet igen!
Egenkontrol af vand-indhold
Egenkontrol af vand-indhold i frøvaren (”Ovn-prøven")
En simpel, men rimelig sikker metode til at kontrollere vandprocenten i råvaren er følgende:
Udtag en repræsentativ prøve på 1.000 g (afvejes nøjagtigt). Frøet hældes i en stanniolbakke og sættes i en forvarmet ovn (120-130oC) i en time. Prøven sættes til afkøling i 30 min. under tætsluttende låg. Prøven vejes herefter igen og vandprocenten kan udregnes:
Eks. Indvejet vægt: 1.000 g
Vægt efter tørring: 875 g
1.000 g – 875 g = 125 g
125 x 100 = 12,5%
1.000 g
Husk dog på, at det altid er prøven ved levering/afhentning, der er gældende!
Firmakontrol af vand-indhold
Firmakontrol af vand-indhold i frøvaren:
Ønsker man vandprocenten kontrolleret hos firmaet inden levering, er det naturligvis vigtigt, at prøven også her er repræsentativ. Husk dog på, at det også altid er vandprøven udtaget ved modtagelse, som er gældende.
Udtag f.eks. prøven 10-20 forskellige steder i lageret (i alle dybder), - bland prøven godt og udtag ca. 20-25 gram (svarer ca. til en håndfuld). Fyld prøven i en plastpose, tape denne til, så fordampning undgås og send den til Hunsballe Frø.
Nødvendigt tørreri-areal
|
Lagtykkelse, cm |
140 |
80 |
120 |
80 |
Gns. vægt |
|
|
Vand % v. indlægning |
Under 20 |
20-30 |
Over 30 |
|
||
|
Frøart |
Gns. råvare kg/ha |
m3/ha |
m3/ha |
m3/ha |
m3/ha |
kg/m3 |
|
Rødkløver |
800 |
|
2,0 |
|
|
500 |
|
Hvidkløver |
700 |
|
1,9 |
|
|
450 |
|
Timothe |
1500 |
|
2,9 |
|
|
350 |
|
Alm. rajgræs |
2100 |
5,0 |
|
5,8 |
8,8 |
300 |
|
Ital/hybr. raj. |
2400 |
5,7 |
|
6,7 |
10,0 |
300 |
|
Hundegræs |
1400 |
5,0 |
|
5,8 |
8,8 |
200 |
|
Engsvingel |
1500 |
4,3 |
|
5,0 |
7,5 |
250 |
|
Strandsvingel |
1500 |
4,3 |
|
5,0 |
7,5 |
250 |
|
Rød-/stivbl. svingel |
1500 |
6,1 |
|
7,1 |
10,7 |
175 |
|
Alm. rapgræs |
1600 |
7,6 |
|
8,9 |
|
150 |
|
Engrapgræs |
1600 |
5,7 |
|
6,7 |
|
200 |
Luftmængde
Til arter som rødsvingel, stivbladet svingel og engrapgræs kræves der minimum 1.200-1.400m3 luft pr. time pr. ton frø, da der normalt høstes med vandindhold under 20%.
Til rajgræsser, engsvingel, rajsvingel og strandsvingel kræves minimum 1.500-1.700m3 luft pr. time pr. ton frø. Luftgennemstrømningen (lufthastigheden) i frøpartiet bør være ca. 0,1 m/sekund.
Eksempel på beregning af tørreareal og luftmængde i rajgræs:
Kvantum: 10 tons
Vægtfylde: ca. 300 kg/m3
Lagtykkelse: 1,0 m
Nødvendigt tørreareal: 10.000 kg
300 x 1,0 = 33 m2
Luftmængde: 10 tons x 1.500 m3/t = 15.000 m3/t
Luftmængde pr. m2: 15.000 m3/t
33 m2 = 450 m3/t
Lufthastighed: 450 m3
3.600 sek. = 0,13 m/sek.