Valgforsamling 2011

Bestyrelsens beretning v. Ole Holst Henriksen og Knud Christensen

 

Høståret 2011 vil nok af mange blive husket som ”et vanskeligt år”. Det startede i efteråret 2010 med en lidt vanskelig og våd høst af dæksæden. Vinteren kom med frost og sne allerede fra slutningen af november. Derefter kom tørke i marts, april og indtil medio maj. Bestøvningsperioden først i juni var fornuftig. Så kom der en vanskelig frøhøst, hvor vi måtte høste mellem bygerne. Men det var trods alt ikke så slemt, som da vi kom til kornhøsten i august og september, hvor det for alvor blev vådt.

Udbytterne var i næsten alle vore afgrøder nedsat i forhold til normalt. Dog kan vi glæde os over generelt høje udbytter i både vårsæd og i rajgræsserne. Det får mig igen i år til at bemærke, at et godt sædskifte med en bred afgrødefordeling er et godt grundlag for at modstå de variationer i både udbytte og prisforhold, vi oplever i disse år.

 

Så spørgsmålet er: Hvordan sammensætter vi vores markplan til høst 2013 og 2014, så vi får mest mulig af de afgrøder, som yder topudbytte og samtidig topper prismæssigt.

Kornmarkedet er svært at vurdere lige nu. Det lader til at både købere og sælgere er afventende, hvilket efterlader markedet som værende stabilt med et fornuftigt prisniveau, der gør, at vi har chancen for en fornuftig indtjening, hvis prisniveauet holder. Men fakta er nok, at selv små både op- og nedjusteringer på forventningerne til høstens størrelse i 2012, kan få stor prismæssig betydning.

 

Hvordan udvikler verdensøkonomien sig de kommende år? De fleste tror lige nu, at det går ned ad bakke og at væksten bliver lav med stor arbejdsløshed og faldende levestandard til følge. Der er økonomiske problemer i både EU, Japan og i USA, som kæmper med lav vækst og stor gæld i både den offentlige og den private sektor.

Men de gamle dyder med et varieret og godt tilrettelagt sædskifte, hvor vi på papiret kan have nogle høje udbytter, en fornuftig fordelingen af arbejdet over året og i høstperioden, rettidig omhu i pasning og pleje af vore afgrøder, er nok noget af det vi selv kan påvirke i positiv retning og som kan give en stabil indtægt over årene.    

Hvis jeg skal finde de positive sider af medaljen set fra landbrugets synspunkt lige nu, må der være:

  • Lave renter. F lånene kan fås til under 2%. Det er historisk billigt at servicere sin gæld lige nu
  • En større befolkning som skal have mad på bordet hver dag
  • Dansk Landbrugs image kampagne, som kører i både de trykte medier og på tv, viser et stigende kendskab til landbrugets produktionsforhold og befolkningen begynder at anse os for at være fornuftige fødevareproducenter og ikke som nogle, der ødelægger naturen og miljøet
  • En ny regering, som de fleste landmænd var skeptiske overfor inden valget, ser nu ud til at føre en rimelig ansvarlig økonomisk politik, som tager hensyn til vækst og arbejdspladser. Jeg håber og forventer, at vi i landbruget bliver lyttet til, inden der indføres nye afgifter og reguleringer, som får store negative konsekvenser for erhvervet, beskæftigelsen og økonomien generelt
  • Et frømarked som ser ud til at lide af større efterspørgsel end udbud lige nu og de kommende et eller to år.

Jeg er ret overbevist om, at markedet for frø stadig er i sælgers favør i både 2012 og 2013, idet udbuddet ser ud til at være begrænset, når jeg ser på estimaterne for størrelsen af arealerne i både 2012 og 2013. Dette gælder for både Danmark, EU og i USA.

Frøfirmaer og avlere har i både EU og i USA været i gang med en reduktion af udbuddet i 2010 og 2011. Arealreduktionen har mindsket udbuddet, nedbragt lageret og fået priserne til at stige. Så jeg har en positiv forventning til afregningspriserne for høsten 2012 og 2013.

Samtidig kan jeg glæde mig over, at Hunsballe har betalt yderst konkurrencedygtige priser for høsten 2010. Der har i efteråret været mange påstande fra et andet frøfirma, om hvordan afregningen har været firmaerne imellem. I frøbranchen virker det som om, man kan jonglere med tallene, som man lyster - uden nogen forholder sig til virkeligheden og spørger, kan det virkelig passe? Jeg vil her give Avlerforeningens syn på sagen.

Hunsballe har i 2010 betalt en gennemsnitspris på 7,33 kr./kg og høstet 1.142 kg/ha i gennemsnit. Det giver et samlet udbytte på 8.371 kr./ha.

Et andet firma har betalt en gennemsnitspris på 6,97 kr./kg og høstet 1.323 kg/ha. Det giver et samlet udbytte på 9.221 kr./ha.

Jeg kan derved konstatere:

-       at Hunsballe har betalt 36 øre/kg mere end konkurrenten     

-       at Hunsballe har betalt 850 kr./ha mindre end konkurrenten

  

Man kan så spørge, hvorfor er udbyttet i kg/ha mindre i Hunsballe end hos konkurrenten. Det har flere årsager, blandt andet som vi tit har talt om nemlig at:

  • Hunsballes avl historisk set er placeret i Vestjylland og på Vestsjælland, hvor frøudbytterne er mindre end i resten af landet
  • Der kan være forskel på sortsfordelingen firmaerne imellem
  • Der er forskel på artsfordelingen firmaerne imellem

I Sortsundersøgelsen 2010 tabel 3, viser forholdstal for udbytte i de enkelte regioner i Danmark. Det ses tydeligt, at udbytterne for både de diploide og tetraploide rajgræsser er nedsat med op til 20% point i Vestjylland og på Sjælland i forhold til den bedste region nemlig Fyn.
På Sjælland er udbytterne i både rødsvingel, engrapgræs, hundegræs og hvidkløver nedstat i forhold til de bedste regioner i resten af Danmark.

Der er klart, at når man har en overvægt af avlen i disse regioner, så vil det kunne ses på udbytterne. 65% af Hunsballes frøarealer i 2010 fordeler sig i Vest- og Østjylland og på Sjælland, hvor udbytterne er mindre end i andre regioner af landet. Der er derfor en helt naturlig forklaring på denne udbytteforskel. Normalt ligger udbytteforskellen på ca. 70 kg/ha, hvilket repræsenterer en værdi på 420 kr./ha.

Hvis man ser på gennemsnitspriserne fra art til art firmaer imellem i 2010, har Hunsballe betalt højere priser for alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, strandsvingel og hundegræs. Hvorimod Hunsballe har betalt lavere priser for engsvingel, bakkesvingel og timothe.

Jeg kan dermed konkludere, at Hunsballe har klaret sig godt på afregningssiden, hvilket vi i bestyrelsen også havde forventet og set frem til. Vi er ligeledes overordnet set også tilfredse med a conto betalingen for høst 2011, som vi modtog lige før jul, hvor vi har været vidne til store prisstigninger.

 

Sidste års udlandsrejse gik til Skåne i Sverige. Vi var i 45 deltagere. I Skåne besøgte vi godserne Skabersjö, Börrige og Näsbyholm. Her drev de to danske driftsledere Martin Rosenmeier og Jannik Hovmann ca. 3.000 ha med korn, raps, roer strandsvingel, rødsvingel og lupiner.
Dernæst besøgte vi Landkrona Slot, hvor vi fik en guidet rundtur. Her skulle vi spidse øre for at få det hele med hos de to veltalende guider.
Vi spiste middag og overnattede på Hotel Örenäs lidt nord for Landskrona. Hotellet er et slot, som ligger lige ned til Øresund, med en fantastik udsigt hjem til Danmark. Vi havde en fantastik aften med god mad og godt selskab i flotte rammer.

Næste dag var frøavlskonsulent Tore Dahlquist fra firmaet Lantmännen Lantbruk vores vært. Vi besøgte vi Nils Gustav Nilsson, som drev 150 ha lidt nord for Landskrona. Her så vi på hvidkløver og rødsvingel. Gården var et mønster landbrug med orden i et hvert hjørne af både marker og driftsbygninger.

Til sidst besøgte vi frøfirmaet Lantmännen, hvor vi så på forædling og håndtering af frøet på renseriet i Swalöf.
Det var nok den bedste af alle vore ture indtil nu. Jeg vil gerne takke jer der deltog for jeres medvirken til en god fælles oplevelse i godt selskab.

Vi har arbejder i øjeblikket med planer om en sommertur i 2013 til Polen, hvor jeg håber, at vi kan gentage succesen.

 

Vi har i bestyrelsen afholdt to møder med ledelsen i Hunsballe siden sidste valgforsamling, og som formand har jeg deltaget i Frøsektionens møder. Jeg finder det stadig yderst fordelagtigt for både Frøsektionen, firmaernes avlerforeninger og frøfirmaerne, at vi mødes i dette forum, idet der ikke har været begivenheder i årets løb, der har givet anledning til konflikter hos parterne. Og heldigvis for det, idet en enig branche er en stærk branche, og det har vi alle brug for i disse tider.

Jeg vil afslutningsvis konkludere, at vores indsats igen i år har været givet godt ud, idet jeg føler, vi er blevet lyttet til i både Hunsballe Frø og i Frøsektionen. Jeg vil igen i år opfordre jer til at kontakte en af os, hvis I har emner eller sager I ønsker at diskutere med os eller Hunsballe Frø.

 

Til sidst vil jeg gerne takke Hunsballe Frø for et godt samarbejde i det forgangne år. Det gælder både ledelsen og alle medarbejdere fra fabrikkerne, kontorerne og i marken, som igen i år har leveret en rigtig god indsats. Jeg håber, at Avlerforeningen og Hunsballe kan være med til at styrke hinandens fremtid.

  

På mødet i Slagelse blev Ib Poulsen valgt til bestyrelsen i stedet for Hans Chr. Jensen, der ikke ønskede genvalg. På mødet i Holstebro blev Peter Michaelsen valgt til bestyrelsen i stedet for Anders Voldbjerg, der ikke ønskede genvalg.