Valgforsamling 2010
Bestyrelsens beretning v. Ole Holst Henriksen, Knud Christensen og Svend D. Møller
På sidste års valgforsamling var et af de store temaer a conto afregningspriserne for høsten 2009, som ikke var konkurrencedygtig i forhold til konkurrerende firmaer.
Vi gjorde en indsats i bestyrelsen for at forklare ledelsen i Hunsballe, hvilken økonomisk betydning det ville få for vi avlere, og dels de negative konsekvenser det efterfølgende ville kunne få for Hunsballe.
Hunsballes regnskab viste et underskud på 10,2 millioner kr. efter skat. Så man kan konkludere, at Hunsballe har haft problemer med at betale en konkurrencedygtig pris, og samtidig haft et problem med et underskud som skulle finansieres. Alt i alt må det betegnes som værende store problemer i et år, hvor mange bankkreditter blev strammet op og yderligere finansiering var vanskelig.
Hunsballe Frøs ledelse har skrevet ud til os avlere i sommeren 2010, dels for at forklare hvor status lå for Hunsballe Frø i forhold til det marked, der skulle ageres på og også for at understrege, at Hunsballe Frø forsat er et økonomisk velfunderet firma.
Vi avlere blev orienteret om, at Hunsballe Frø og Euro Grass har opnået direkte omkostningsreduktioner i alle dele af organisationen på i alt ca. 8 millioner kr., hvor hovedparten allerede har haft effekt i det gamle år 2010.
Fokus har været internt på at tilpasse omkostningerne i forhold til det marked, der skal arbejdes med og dermed også en stadig optimeret sortsportefølje, hvor der bliver satset stærkt på, at Hunsballe Frø også i fremtiden kan levere sorter, der er i front til os avlere med højt udbytte og med stor efterspørgsel, der tillige giver os avlere en konkurrencedygtig afregning. Avlerforeningen har hilst ledelsens tiltag velkommen.
I forlængelse af ledelsens brev sendte Avlerforeningen ligeledes et brev til alle avlere i august 2010, hvori Avlerforeningens budskab fremgik.
Jeg glæder mig over a conto prisniveauet for høsten 2010, som vi modtog lige før jul. Det er to forhold i denne sag: et er konkurrencen frøfirmaerne i mellem, og et er konkurrencen hos os til alternative afgrøder.
Udover de stigende priser på græs- og kløverfrø, kan jeg samtidig glæde mig over de stigende priser på korn- og raps. Så man kan vel sige, at det økonomisk ser fornuftigt ud for europas planteavlere de kommende år.
For frøets vedkommende er vi højest sandsynligvis også inde i en periode med stigende priser. I modsætning til prisudviklingen i 2007 og 2008, hvor vi oplevede historiske høje frøpriser, samtidig med at branchen lå inde med forholdsvis store lagre var prisudviklingen på frø tvunget op af stigende kornpriser og ikke af mangel på frø.
Hvis vi ser frem til 2012, som vi skal tage stilling til her inden såningen i april, vil jeg opfordre jer til at fastholde frøet i sædskiftet. Det vil jeg begrunde med, at hovedparten af Europas landmænd lige nu er meget fokuseret på de høje priser på korn og raps og er grundlæggende tilbageholdende med at tegne frøkontrakter til 2012.
Det betyder, at arealet med græs- og kløverfrø næppe ser ud til at stige med rekordfart, som vi tidligere har set i tilsvarende perioder med høje frøpriser. De høje korn- og rapspriser holder simpelthen frøproduktionen nede lige nu.
Derfor er det os, danske frøproducenter, der bør øge arealerne lige nu, da vi ved, at frøpriserne holder et højt niveau lidt forsinket i forhold til korn. Hvis jeg med disse forudsigelser ikke helt har ramt toppen på priskurven, har man blot forberedt sig grundigt på de nye regler for efterafgrøder, som kommer til at gælde for det kommende efterår. Det handler om, at vi i dansk landbrug gør os fleksible og satser på mere end en hest for at sikre os økonomisk overfor vores kreditorer og optimere driften på den enkelte ejendom.
Vi skal huske på, at det hovedsageligt er os i Danmark, der lægger frø ud i dæksæd og høster frø med et års forsinkelse i forhold til såtidspunkt og beslutningstidspunkt. Da konjunkturerne på beslutningstidspunktet spiller en endnu større rolle end tidligere, bliver de afgørende beslutninger i større grad øjebliks konjunkturbestemte. Så hvis man skulle tage beslutning om frøudlæg lige i disse dage set udfra dagens kornpriser er der flest plusser på kornsiden og færrest plusser på frøsiden. Men hvordan er konjunkturerne om to år, når vi skal have frøhøsten afregnet – ja det er der ingen der nøjagtigt ved.
Vi må stadig huske, at bytteforholdet mellem korn og frø er til frøets fordel i Danmark i forhold til de fleste andre europæiske lande, og derfor er det os, danske landmænd, der stadig skal være hovedproducenter af græsfrø til EU.
Det får mig ind på næste store emne i Dansk Landbrug nemlig ”Grøn vækst” eller grøn afvikling af væksten i Dansk Landbrug, som snart i et år har været hoved temaet mellem os praktikere og de virkelighedsfjerne politikere på Christiansborg. Det er vel ikke forkert opfattet, at afstanden mellem ”by” og ”land” er blevet alt for stor.
Foreningen ”Bæredygtigt Landbrug” har fået mange medlemmer - men set i bakspejlet - var det nødvendigt, at vi landmænd igen skulle danne en ny forening – har vi ellers ikke foreninger nok i vores erhverv?
Jo, vi er jo allerede godt organiseret i Landbrug & Fødevarer, hvor både primær producenter og alle store betydningsfulde følgevirksomheder er repræsenteret. Organisationen er oven i købet ret ny og med gamle travere, som nok ved, hvordan landbrugserhvervet hænger sammen.
I frøbranchen er vi organiseret i Brancheudvalget for Frø, hvor både firmaer, producenter og repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer sidder med omkring bordet. En del af de selv samme personer er repræsenteret i Landbrug & Fødevarers bestyrelse, så sammenhængen er på papiret god nok.
Hvorfor er dansk primær landbrugsproduktion så sat på ”ophørsudsalg” af vore politikere på Christiansborg. Vi har jo selv været med til at stemme dem ind ved sidste valg. Vi har tidligere opfattet dem som nogle af vores egne, men jeg må nok sige, at det virker som om, at de med ”Grøn vækst” har sat sig for at afvikle dansk landbrug.
Vi må derfor stille krav om fælles europæiske regler, som indfases i samme hastighed over hele EU, så man ikke lukker landbruget i et land og holder det i live i andre lande.
Jeg imødeser den image kampagne Landbrug & Fødevarer iværksætter i år, som gerne skulle få danskernes og danske politikers øjne op for, at danske landmænd driver et godt landbrug med produktionsmetoder, som kan accepteres og anerkendes af befolkningen, sikre fødevare, som man glæder sig over at have på middagsbordet, både når man har gæster fra nabolaget eller fra udlandet.
Jeg er sikker på, at vi vil opnå større anerkendelse hos befolkningen for vores daglige indsats, når man med egne øje ser, hvordan vi producerer de fødevarer alle danskere stifter bekendtskab med hver dag.
Til sidst vil jeg glæde mig over udsendelsen ”Bonderøven” på DR2, som er en af DRs mest populære udsendelser. Han er også landmand, godt nok bruger han metoder, som vore forældre brugte, men han har netop fået en traktor, en stald med husdyr, og om et år eller to viser han forhåbentlig eksempler på ting, som vi også gør i dag, og så er det pludseligt accepteret af både journalister og befolkningen, som værende den ”rigtige” måde at gøre tingene på.
Så der er lyspunkter for erhvervet, selv om politikerne er imod os lige nu.
Vi har i bestyrelsen afholdt to møder med ledelsen i Hunsballe siden sidste valgforsamling og som formand har jeg deltaget i Frøsektionens møder.
Antallet af medlemmer i Frøsektionen er desværre stadig faldende og foreningen vil på sigt få det svært ved at opretholde sin plads i Landbrug & Fødevarer, hvis udviklingen fortsætter. Men så længe der er ildsjæle i foreningen, som brænder for foreningens livsgrundlag, vil sektionen bestå.
Til sidst vil jeg gerne reklamere for en faglig tur vi i Avlerforeningen afholder den 15. og 16. juni i år til Sverige. Hvor vi skal besøge svenske landbrug, og se på hvordan man som svensk landmand klarer udfordringerne fra politikere og fra samfundet i øvrigt.
Turen starter i Holstebro med bus over Fyn og Sjælland med en overnatning i Skåne.
Der vil senere blive sendt en invitation ud med tilmeldingsfrister efter først til mølle princippet. Men jeg vil opfordre de af jer, som endnu ikke har været med på de tidligere ture syd på til at deltage, idet vi tidligere har haft stor succes med disse ture. Deltagerne og Hunsballe deler regningen for arrangementet.
Jeg vil afslutningsvis og konkludere, at vores indsats igen i år har været givet godt ud, idet jeg føler, vi er blevet lyttet til i både Hunsballe og i Frøsektionen.
Vi er i Avlerforeningen blevet holdt godt orienteret om arbejdet i Hunsballe og i branchen, og vi har haft rig lejlighed til at fremføre vores synspunkter om den daglige drift og om strategierne for fremtiden.
Jeg vil igen i år opfordre jer til at kontakte en af os, hvis I har emner eller sager, I ønsker at diskutere med os eller Hunsballe Frø.
Til sidst vil jeg gerne takke Hunsballe Frø for et godt samarbejde i det forgangne år. Det gælder både ledelsen og alle medarbejdere fra fabrikkerne, kontorerne og i marken, som igen i år har leveret en rigtig god indsats.
Jeg håber, at Avlerforeningen og Hunsballe kan være med til at styrke hinandens fremtid.
På mødet i Slagelse blev Ole Holst Henriksen genvalgt til bestyrelsen og på mødet i Holstebro blev Knud Christensen ligeledes genvalgt til bestyrelsen.