Årets avler 2010 Vest

Viggo Langhoff

Viggo Langhoff, Gl. Ålbovej 1A, 6092 Sdr. Stenderup

Viggo Langhoff driver sammen med sine sønner Niels Jørgen og Brian flere meget veldrevne landbrug på ialt 500 ha samt en maskinstation i Sønder Stenderup syd for Kolding. Der dyrkes almindelig rajgræs til Hunsballe Frø. Udbytterne og kvaliteterne er altid i top i forhold til gennemsnittet.

Både egne jorde og de jorde, der udføres maskinstationsarbejde på, bliver altid passet med stor omhu, godt teknisk grej med erfarne maskinførere som forstår, at den ”sidste øjebliks justering af maskinen” er af afgørende betydning for resultatet.

Familien Langhoff har været loyale avlere overfor konsulent Hans Maegaard og parterne har haft et godt samarbejde i mange år.

Familien Langhoff passer mange af frøarealerne i området, som skal leveres til Hunsballe. Arealerne bliver altid passet til tiden og med rette indsats og med et godt resultat. 

Langhoff har et godt samarbejde med Hunsballe om tørring og oplagring af egne frøpartier og af en del partier fra andre frøavlere i området. Familien er tillige en god ambassadør for Hunsballe Frø.

Udover æren følger også et gavekort til et weekendophold på en dansk kro.